Som udgangspunkt nej. Prisen ligger fast, når aftalen er indgået, og en ændring af kontrakten kræver jeres samtykke, medmindre aftalen klart og udtrykkeligt giver leverandøren adgang til at ændre prisen. Svaret står derfor i jeres egen aftale, og det er dér, I skal begynde.
Artiklen er en forklaring og en forenkling, skrevet november 2026. Den er ikke juridisk rådgivning, og den er ikke læst af en advokat. Mange søger efter regler for varsling af prisstigninger i erhverv, og forklaringen på svaret er lige så vigtig som svaret selv, for det, der gælder for forbrugere, gælder sjældent mellem virksomheder.
Hovedreglen
DI Handel beskrev i maj 2026 udgangspunktet sådan. Erhvervsdrivende fastsætter frit deres priser, men når aftalen er indgået, ligger prisen fast. En sælger kan ikke ensidigt hæve prisen, fordi egne udgifter stiger, medmindre aftalen giver adgang til det. Adgangen skal stå tydeligt i aftalen. Almene forbehold og uklare klausuler rækker ofte ikke. Enhver ændring af en eksisterende kontrakt kræver samtykke fra den anden part.
DI er en brancheorganisation, og teksten er skrevet til sælgere af varer. Vi overfører den her til IT-aftaler, og det er vores tolkning. En dansk dom om prisstigning på software eller cloud mellem to virksomheder har vores søgning ikke givet. Hovedreglen er altså det bedste udgangspunkt, vi kan dokumentere, og den er ikke afprøvet på netop jeres type aftale.
Kommissionen beskriver samme tankegang i sine ikkebindende bestemmelser for cloudaftaler fra oktober 2026. Som hovedregel kan aftalen ikke ændres ensidigt, og ændringer sker skriftligt efter gensidigt samtykke. Bestemmelserne er en model og binder ingen, men de viser, hvad Kommissionen regner for en afbalanceret aftale.
Der er sjældent tale om midt i aftalen
Økonomisk er det vigtigste skel, om prisen ændres i løbetiden eller ved fornyelsen. Mange stigninger kommer ved fornyelsen. Da er aftaleperioden udløbet, og leverandøren tilbyder en ny periode på nye vilkår. Hovedreglen hjælper jer ikke meget dér, for I har kun aftalt prisen til den dato. Spørgsmålet bliver, hvornår I kunne have sagt fra, og hvad det ville have kostet at gå.
Læs derfor aftalen med fire spørgsmål:
- Er der en klausul om prisregulering, og hvad står der præcis?
- Hvornår udløber den periode, I har betalt eller forpligtet jer for?
- Hvordan fornyes aftalen, og hvad er opsigelsesfristen?
- Hvilket dokument gælder, hvis tilbuddet, vilkårene og mailen siger noget forskelligt?
Det sidste spørgsmål har sin egen artikel om, hvad der gælder af tilbud, vilkår og mail. Står der en klausul, viser klausulen om ensidige ændringer, hvordan I læser den.
Findes der regler for varsling af prisstigninger?
Vi kender ikke til en generel lov om varsel af prisstigninger, automatisk fornyelse eller maksimal binding mellem erhvervsdrivende. Fundet er negativt og giver ingen garanti for, at en sådan regel ikke findes for en bestemt branche. Forbrugere har andre regler, og på teleområdet gælder særlige regler for nogle små virksomheder. Software og cloud er ikke omfattet af dem.
Varslet er altså som udgangspunkt det, I har aftalt. Står der tre måneder i aftalen, er det dét. Står der intet, er spørgsmålet, om leverandøren overhovedet har adgang til at ændre prisen.
En forbrugersag viser, hvor forsigtig man skal være med at overføre. Højesteret frifandt i 2026 et forsikringsselskab i en sag om prisstigninger uden særskilt varsel, efter hvad Forbrugerombudsmanden oplyste 5. februar 2026. Sagen handlede om forbrugere og en særlig bekendtgørelse for forsikring. Vi har ikke læst dommen, og den siger intet om jeres softwareaftale.
Når leverandøren alligevel hæver prisen
Hvis prisen stiger i en periode, hvor aftalen ikke giver adgang til det, er det et forslag til ændring. Svar skriftligt, og tag stilling. Ingen regel, vi kender, gør tavshed over for et varsel til accept, og I skal ikke regne med, at tavshed beskytter jer. Mange standardvilkår siger selv, hvad der sker, fx at fortsat brug regnes som accept. Om sådan et vilkår holder i det enkelte tilfælde, er uafklaret. Prisvarslet er landet giver rækkefølgen for de første to uger.
Betaler I den nye pris uden forbehold, kan det senere blive svært at sige, at I aldrig accepterede. Det er vores vurdering. Er beløbet stort, så spørg en advokat. Vil I betale for at holde driften i gang, så skriv, at det sker med forbehold.
Aftaleloven § 36 om urimelige aftaler gælder også mellem virksomheder, men den er ingen genvej. Paragraffen som sidste udvej forklarer hvorfor.
Hvornår en advokat er det rigtige skridt
Advokaten er det rigtige skridt, når I overvejer at nægte at betale, når leverandøren truer med at lukke adgangen, når klausulen kan læses på to måder, eller når beløbet er stort nok til, at en tvist kan betale sig. Hav aftalen, alle bilag, varslet og jeres egen korrespondance klar. Rækker sagen over grænsen, kan den også handle om, hvilket lands ret der gælder, og det bør I vide, før I svarer.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Det kræver en time eller to at finde aftalen, læse prisklausulen og skrive datoerne ned. Har I mange aftaler, er det et stykke arbejde, der bedst laves før varslet, så det ikke står på, når fristen løber.
Lader I være, betaler I sandsynligvis den nye pris i kraft af vane. Merprisen fortsætter desuden som nyt udgangspunkt ved næste fornyelse, så regn den over hele horisonten i jeres regnestykke. Sæt hvad det koster at sige ja op mod, hvad en uenighed vil koste i tid og i forholdet til leverandøren.
Det skal I lade være med
- At gå ud fra forbrugerregler · de gælder sjældent mellem virksomheder.
- At svare med tavshed · vi kan ikke dokumentere, hvad den betyder hos jer.
- At stoppe betalingen på egen hånd · det kan gøre jer til den part, der misligholder.
- At læse kun hovedaftalen · prisreglen kan stå i et bilag eller på et link.
Det skal regnestykket kunne vise
- ☐ Den pris, der gælder til periodens udløb.
- ☐ Den varslede pris og fra hvilken dato.
- ☐ Den klausul, varslet støtter sig på.
- ☐ Merudgiften over hele horisonten, regnet med jeres egne tal.
- ☐ Sidste dato for at sige fra.
Kilder
- DI Handel, Må jeg ændre min B2B-kontrakt, når omkostningerne stiger?, 21. maj 2026: skrevet til sælgere af varer.
- Kommissionens Henstilling (EU) 2026/2394 af 29. oktober 2026, bilag XI: ikkebindende.
- Forbrugerombudsmanden, pressemeddelelse 5. februar 2026: forbrugersag, dommen er ikke læst.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Find den aftale, hvor næste prisændring kan komme, og læs klausulen og fristen i dag. Er I i tvivl om, hvad der gælder, er det et spørgsmål til jeres advokat, før I svarer leverandøren.
Læs også: Prisstigning fra IT-leverandøren · Bindingsperiode og opsigelsesvarsel
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
