Usikkerhed håndteres ved at finde de få antagelser, der kan vende svaret, og teste dem først. Det kræver ingen matematik ud over et regneark: I ændrer ét tal ad gangen og ser, om anbefalingen står.
En business case med tyve poster har sjældent tyve usikkerheder, der betyder noget. De fleste kan svinge, uden at noget ændrer sig. Der er ofte kun nogle få, der afgør det hele, men hvilke det er hos jer, kan kun jeres eget ark vise. Fremgangsmåden er lånt fra The Green Book, det britiske finansministeriums vejledning til offentlige projekter. For en privat virksomhed er den et forbillede, og den binder ingen.
To begreber, I kan bruge i morgen
Følsomhed er spørgsmålet: Hvad sker der med resultatet, hvis en antagelse ændrer sig? Ændrer I prisstigningen fra lav til høj, og resultatet flytter sig lidt, er resultatet ikke følsomt for den.
Skifteværdi er spørgsmålet set fra den anden ende: Hvor langt skal antagelsen flytte sig, før et andet spor tager over? Er skifteværdien langt uden for det, I tror muligt, kan I lægge tvivlen fra jer. Ligger den inden for jeres interval, er det her, I skal bruge tid.
Skifteværdien har en anden fordel. Den kræver ingen sandsynligheder. I behøver ikke påstå, at noget har en bestemt chance for at ske. Spørgsmålet til ledelsen bliver i stedet, om de tror, at et projekt kan vare så længe, eller at prisen kan nå så højt. Det er et spørgsmål, en direktør kan svare på.
De tre, der ofte er værd at prøve
Listen er vores vurdering. I jeres tal kan det være andre, og det er testen, der afgør det.
Prisen fremover. Hvad kommer det til at koste at blive de næste år? Regn tre forløb: ingen ændring ud over det, aftalen siger, en moderat udvikling og en hård. Tallene sætter I selv, og I kan begrunde dem med egne fakturaer. Det samme gælder sporet Gå, for den nye leverandør kan også hæve prisen. Se budgettering af prisstigninger, I endnu ikke kender.
Valuta. Følger aftalen en anden valuta, eller bliver den lokale pris tilpasset en anden valuta, så prøv en svækket og en styrket krone. Alle tre spor kan være ramt, og derfor skal det stå på alle tre. Mere i valuta i IT-aftaler. Valutarisikoen kan også være uden betydning, hvis aftalen er i danske kroner med fast pris i perioden.
Tid. The Green Book er klar i mælet om, at projekter skønnes for korte og for billige, og at gevinster skønnes for høje. Den vil have det rettet bevidst. Prøv derfor, hvad der sker, hvis skiftet tager markant længere tid. Forlængelsen rammer flere poster på én gang: dobbeltbetaling, egne timer og tabt produktivitet. Derfor er tid ofte en antagelse med større rækkevidde, end det ser ud.
Fremgangsmåden i fem trin
- Lav en liste over antagelser. Alt det, der er skønnet. Sæt en lav og en høj værdi på hver.
- Skift én ad gangen. Sæt den til lav, derefter til høj, og noter, hvad der sker med forskellen mellem sporene.
- Sorter efter virkning. De antagelser, der flytter mest, kommer øverst.
- Find skifteværdien for de øverste. Prøv jer frem: Hvor højt skal tallet, før anbefalingen vender?
- Beslut, hvad I gør ved dem. Få et tilbud, læs en aftale, tal med en leverandør, eller test en eksport. Vælg det, der gør antagelsen mere sikker, og lad resten være.
Prøv til sidst en kombination, hvor de to eller tre værste ting sker samtidig. Det er et tænkt yderpunkt og intet forventet forløb. Testen viser, om virksomheden kan bære det.
Fleksibilitet som svar på usikkerhed
The Green Book har et begreb, realoptioner. Det spørger, om I kan bygge et spillerum ind, som kan tages i brug, når I ved mere. Tanken passer til usikre valg, der er svære at trække tilbage. Bogen er selv forsigtig med at sætte tal på, så hold det i ord.
Spørg i stedet: Findes der et spor, der holder døren åben? En kortere aftale, en ret til at nedjustere eller et delvist skifte kan være værd noget, netop fordi I ikke kender fremtiden. Den tanke bæres videre i gevinsten uden at skifte.
Sådan står det i oplægget
Vis ledelsen tre ting: hvilke antagelser der vender svaret, hvor langt de er fra jeres bedste bud, og hvad I har gjort for at gøre dem mere sikre. Mere skal der ikke til. Lange tabeller over følsomhed gør beslutningen tungere uden at gøre den bedre. Det øvrige kan stå som bilag til beslutningsoplægget.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Følsomheden kræver et ark, der er bygget, så man kan ændre et tal ét sted, og en halv dags arbejde. Det er lidt i forhold til den beslutning, det støtter. Selve opfølgningen på de vigtigste antagelser tager mere tid, men her er arbejdet målrettet, for I ved nu, hvad der betyder noget.
Lader I være, er det sandsynligt, at I bruger energi på det forkerte: to uger på en post, der intet ændrer, mens den antagelse, der bestemmer alt, står som et gæt. Ledelsen får også et enkelt tal, der ser sikkert ud, og opdager usikkerheden, når projektet er i gang. Det svækker tilliden til det næste regnestykke.
Det skal I lade være med
- At sætte procenter på sandsynligheder, ingen kender · brug skifteværdien.
- At ændre alt på én gang · så kan I ikke se, hvad der virker.
- At prøve kun den ene retning · test også det, der taler for sporet.
- At vise ledelsen hele testen · de tre vigtigste er nok.
Det skal regnestykket kunne vise
- ☐ Liste over antagelser med en lav og en høj værdi.
- ☐ De antagelser, der flytter svaret mest.
- ☐ Skifteværdien for hver af dem.
- ☐ Hvad I har gjort for at gøre dem mere sikre.
- ☐ Et hårdt forløb, hvor flere ting går galt samtidig.
Kilder
- HM Treasury: The Green Book 2026: pkt. 2.25, 2.27, 6.75, 6.77, 6.78 og 6.101 til 6.104. Britisk vejledning til offentlige projekter, brugt som metode.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Tag de tre antagelser, I er mest i tvivl om, og skift dem én ad gangen i arket. Ændrer anbefalingen sig for en af dem, er det næste opgave at gøre netop den antagelse mere sikker.
Læs også: Tre eller syv år? · Risiko som post i regnestykket
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Exit-plan og exit-rådgivning hos Nielco IT
