Hvis en sanktion eller et tilsvarende forbud lukker adgangen til et IT-system, afgør kontrakten, hvem der betaler, og vores læsning er, at kunden ofte står med en stor del af tabet. En klausul om force majeure kan fritage leverandøren for at levere og for erstatning, ansvaret er ofte begrænset i forvejen, og forudbetalte penge kommer ikke af sig selv tilbage.
Vi har ikke fundet nogen dansk afgørelse om sanktioner eller lukket adgang i en softwareaftale, så artiklen er en kontraktlæsning. Den bygger på advokatfirmaers generelle beskrivelser og er ingen juridisk rådgivning. Hvordan sanktioner virker, står i sanktioner og dekreter. Hvad planen skal gøre, står i kontoen lukkes uden varsel. Her handler det om regningen.
Hvordan force majeure spiller ind
Force majeure beskrives af NJORD som en udefrakommende og uventet begivenhed, der ikke kan afværges, og som gør, at en part ikke kan opfylde aftalen. I dansk ret er den generelle opfattelse ifølge NJORD, at det kan påberåbes som ansvarsfrihedsgrund, selv uden en klausul, medmindre det er fravalgt i aftalen. Den, der påberåber sig det, skal kunne bevise, at opfyldelse var umulig. Det er ikke nok, at det er blevet dyrere eller mere besværligt. NJORD skriver om en anden situation, nemlig corona og transport, så overførslen er vores.
DLA Piper skriver om sanktioner, at en kommerciel aftale ofte har en klausul om force majeure eller lignende opfyldelseshindringer. Sanktioner nævnes ofte som eksempel. Selv hvis de ikke nævnes, kan en sanktion være force majeure, hvis den opfylder klausulens betingelser. Normalt er betingelserne, at hindringen ikke med rimelighed kunne forudses, da aftalen blev indgået, og at parten ikke med rimelighed kan undgå eller overvinde den. Følgen er, at parten ikke skal levere og ikke er erstatningsansvarlig, i det omfang og den periode hindringen består.
Der er altså to led, der skal læses i jeres aftale. Hvad står der om force majeure? Og er hændelsen dækket af det, der står? Er aftalen indgået, efter en bestemt sanktion var kendt, er det svært at påstå, at den kom uventet. Det er vores overvejelse og ikke en regel.
Fem spørgsmål til aftalen
Læs med en konkret hændelse i tankerne: jeres adgang lukkes, uden at I har gjort noget. Spørgsmålene er vores metode.
- Suspendering. Har leverandøren ret til at lukke eller suspendere, og i hvilke tilfælde? Mange standardvilkår har afsnit om det.
- Force majeure. Er sanktioner, myndighedsforbud eller eksportkontrol nævnt? Hvem er dækket, og hvad er følgen?
- Betaling. Skal I betale, mens adgangen er lukket? Får I noget tilbage?
- Ansvar. Hvad er ansvarsgrænsen, og er følgeskader undtaget?
- Ophør. Kan I opsige, og hvor længe har I adgang til data bagefter?
Kan leverandøren ikke levere, skriver DLA Piper, at kunden ofte vil have ret til at ophæve aftalen efter dens vilkår eller almindelige regler. Det er beskrevet for en situation, hvor sanktionen rammer betalingen, og hvordan det falder ud i en softwareaftale, er ikke afklaret.
Forudbetaling
Har I betalt et år forud, og lukkes adgangen efter to måneder, er spørgsmålet, om resten kommer tilbage. Svaret står i aftalen, hvis det står nogen steder. Vi har ingen kilde, der siger, hvad der gælder uden et vilkår, så det er et spørgsmål til advokat. Tænk også på, at en betaling kan blive forbudt. DLA Piper nævner, at også betalinger og overførsler kan være omfattet af et forbud.
Det kan bruges i forhandlingen. Kortere betalingsintervaller og tilbagebetaling ved ophør er enkle ting at bede om, og de koster ikke leverandøren noget, hvis intet sker. Leverandørens økonomi har samme logik.
Hvem er det, der rammes?
Tre situationer har forskellig pris. Forenklingen er vores:
Leverandøren rammes eller må stoppe. Hele jeres tjeneste kan stoppe, og I er én af mange.
Jeres virksomhed rammes. Fx fordi en ejer eller en kunde er omfattet. Så kan aftalen også give leverandøren ret til at stoppe, og I har selv pligt til at overholde forbuddet. DLA Piper understreger, at danske virksomheder kan have forpligtelser efter reglerne i andre lande, når de har koncernforbundne selskaber eller aktiviteter dér.
Et land eller et område rammes. Fx et datterselskab eller en underleverandør. Vurder ud fra de aftaler, der reelt binder jer, hvilke aftaler det rører.
Sæt det i regnestykket
Lav en post for lukket adgang. Lav sandsynlighed og stor konsekvens beskrives roligt, så skræmmetal skal ikke med. I risiko som post står metoden.
Beskriv i ord, og brug egne tal, hvor I har dem:
- Hvad taber forretningen for hver dag, systemet er væk?
- Hvad er forudbetalt?
- Hvad dækker aftalens ansvar, når den overhovedet gælder?
- Hvad dækker en eventuel forsikring? Spørg jeres mægler.
- Hvad koster det at have en opdateret kopi af data et andet sted?
Tager I posten med i de tre spor, står den i alle spor, for hver leverandør er underlagt noget. En europæisk leverandør er underlagt europæiske sanktioner. Spørgsmålet er, hvilken eksponering I vælger.
Hvornår en advokat er det rigtige skridt
Sker det, skal en advokat ind med det samme. Det gælder også, hvis I selv kan blive omfattet af sanktioner, for DLA Piper nævner, at overtrædelser i nogle tilfælde kan straffes. Før det sker, kan advokaten læse force majeure og ansvar i de få aftaler, der betyder mest. Det er et afgrænset stykke arbejde.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Det kræver, at I læser fem afsnit i de få vigtigste aftaler, og at økonomi laver et skøn over tabet pr. dag. En dag eller to i alt, og noget tid hos jeres advokat, hvis det er en stor aftale.
Lader I være, er regningen uændret. I kender den bare ikke. Det betyder, at I ikke kan beslutte, om forudbetaling, kopi af data eller forsikring er det værd. Sandsynligheden er lav hos de fleste, så indsatsen skal også være lille.
Det skal I lade være med
- At gå ud fra, at leverandøren hæfter · force majeure kan fritage den.
- At overføre råd fra andre brancher ukritisk · ingen dansk afgørelse gælder software.
- At bruge frygt i oplægget til ledelsen · skriv det roligt med lav sandsynlighed.
- At forudbetale mere, end I kan tåle at miste · gør det til et valg.
Det skal regnestykket kunne vise
- ☐ Aftalens tekst om suspendering og force majeure.
- ☐ Forudbetalt beløb og vilkår om tilbagebetaling.
- ☐ Ansvarsgrænsen sat op mod tabet pr. dag.
- ☐ Forsikringens dækning, efter svar fra mægleren.
- ☐ Prisen for en kopi af data andetsteds.
Kilder
- DLA Piper, Danske virksomheder og personer kan blive påvirket af sanktioner: læst 7. november 2026, sekundær kilde.
- NJORD, Coronavirus: er det force majeure?: læst 7. november 2026, handler om transport og epidemi.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læs de fem afsnit i den aftale, der ville gøre mest ondt at miste, og skriv svarene ned. Vil I have hele afhængigheden vurderet, kan vurderingen tage det herfra.
Læs også: Væsentlig misligholdelse · Leverandørens økonomi
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
