En dansk leverandørs årsrapport er offentlig og kan fortælle en økonomichef noget om, hvor meget I bør betale forud, og hvor længe I bør binde jer. Regnskabet er ingen spådom, og det kan være op til et halvt år gammelt, når det kommer, men det er et billigt sted at begynde, før I forudbetaler et år eller skriver under på flere.
Artiklen er skrevet til den, der kan læse et regnskab, og som mangler koblingen til IT-aftalen. Hvad I gør, hvis leverandøren faktisk går konkurs, er et andet emne, og det er beskrevet i de første dage efter en konkurs. Listen af tegn er vores egen og forenklet.
Hvad findes offentligt?
Efter årsregnskabsloven § 138 indsender virksomheder i regnskabsklasse B, C og D årsrapporten uden ugrundet ophold efter godkendelsen. Den skal være modtaget senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, for klasse D dog 4 måneder.
Det har to følger. Et regnskab kan være op til et halvt år gammelt, når det kommer, og det viser i forvejen et år, der er slut. Tallene er altså et billede af fortiden. For det andet skal I se, om regnskabet er revideret. Klasse B, C og D skal som udgangspunkt have årsregnskabet revideret efter § 135, men klasse B kan vælge erklæringsstandarden for små virksomheder og kan på visse betingelser undlade revision. Se, hvilken erklæring der er givet, og af hvem. En revisionspåtegning med forbehold eller en bemærkning om fortsat drift er det første, en økonomichef vil læse.
Reglerne gælder danske virksomheder. Hvad en udenlandsk leverandør skal offentliggøre, har vi ikke undersøgt. Det danske selskab, I køber af, kan desuden være et salgsselskab med en moderkoncern andre steder. Find derfor først ud af, hvilket selskab der er aftalepart, og hvem der står bag. Ejerskab læses i selskabets egne meddelelser og årsrapporter.
Tegnene
Læs regnskabet som en køber, der overvejer at forudbetale. Her er spørgsmålene, I kan stille:
Revisors erklæring. Er der forbehold, supplerende oplysninger eller usikkerhed om fortsat drift?
Egenkapitalen. Er den positiv, og hvordan har den udviklet sig? Er der kapitalforhøjelser eller tilskud, der holder selskabet oppe?
Likviditet og pengestrøm. Har selskabet penge til at betale sine løbende forpligtelser? Bruger det flere penge, end det tjener?
Forudbetalinger fra kunder. Softwareselskaber kan have store beløb i periodiserede indtægter. Det er på en måde jeres penge, og derfor rummer en forudbetaling en risiko.
Gæld og moderselskab. Er selskabet finansieret af et moderselskab eller et lån, og kan det trække sig? Står der noget om kaution eller selvskyld?
Kundekoncentration og ledelsesberetning. Hvad siger ledelsen om året, om usædvanlige forhold og om forventninger? Blev forventninger fra sidste år nået?
Ændringer i ejerkreds og ledelse. Skift i ejer, ledelse eller revisor er ikke tegn på problemer i sig selv, men de er spørgsmål værd. Læs leverandøren er købt, hvis ejeren er skiftet.
Der er ingen tærskel, der gør en leverandør sund eller usund, og tal fra én årsrapport siger sjældent noget uden udviklingen. Læs tre år, hvis I kan.
Hvad det betyder for forudbetaling og løbetid
Her bliver regnskabet til forhandling. Hvor stor en risiko er I villige til at bære, hvis leverandøren ikke længere er der? Det er det spørgsmål, SAMSIK’s vejledning til NIS2-loven nævner med ordene “leverandørens økonomi og geopolitiske risici” som kriterie for valg af leverandør. Det er en vejledning og ikke et lovkrav, og den gælder de virksomheder, der er omfattet.
Tre greb følger direkte af det, I har læst:
Betalingsform. Vurderer I risikoen som højere, kan I bede om betaling kvartalsvis eller månedsvis i stedet for årligt forud. Det er et spørgsmål i forhandlingen, og et nej er også svar.
Løbetid. En kortere aftale med mulighed for forlængelse binder mindre penge og mindre tid. Se flerårig aftale.
Adgang til data og kopier. Konkursloven kan give boet ret til at indtræde i aftalen eller opsige den med sædvanligt eller rimeligt varsel (§§ 55 og 61). Hvad der sker med jeres data, er et åbent spørgsmål, og adgangen kan stoppe, før det er afklaret. Derfor er en kopi hos jer selv værd mere end noget vilkår. Forudbetalte penge er en anden sag, og hvad I kan få tilbage, er et spørgsmål til advokat.
Har I en meget vigtig leverandør med svag økonomi, er det også et spørgsmål, om I skal lægge det ind som risiko i regnestykket. Det er ikke det samme som at gå. Mange mindre leverandører er gode at købe af. Vi vil bare gerne have, at I ved det, før I binder jer.
Sådan gør I det i praksis
- Find aftaleparten og det selskab, der reelt leverer.
- Hent de seneste tre årsrapporter via Virk eller den offentlige indgang, I plejer at bruge.
- Læs erklæringen, egenkapital, likviditet og ledelsesberetning. Økonomi kan gøre det på en time.
- Skriv en halv side med det, I har set, og hvad det betyder for betaling og løbetid.
- Gentag det én gang om året for de aftaler, der binder jer mest.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Det kræver en time pr. leverandør fra en økonomimedarbejder, og det er en af de billigste indsatser i hele arbejdet med afhængighed.
Lader I være, forudbetaler I i blinde. Det koster sjældent noget, men når det gør, er det pengene plus den tid, I står uden system. Sæt den årlige forudbetaling og det, I selv mister pr. dag ved et stop, op mod en time om året.
Det skal I lade være med
- At læse ét års tal alene · udviklingen siger mere.
- At læse moderselskabet i stedet for aftaleparten · det er ikke altid dem, der hæfter.
- At gøre et tal til en dom · regnskabet stiller spørgsmål.
- At fortælle leverandøren, at I tror, de er i problemer · spørg til betaling og løbetid.
Det skal regnestykket kunne vise
- ☐ Aftalepart og koncern.
- ☐ Revisors erklæring og regnskabsår.
- ☐ Forudbetalt beløb pr. aftale, med jeres egne tal.
- ☐ Tabet pr. dag ved stop og hvor længe.
- ☐ Valgt betalingsform og løbetid, med begrundelse.
Kilder
- Årsregnskabsloven, LBK nr. 402 af 2026: §§ 135 og 138.
- Konkursloven, LBK nr. 1162 af 9. november 2024: §§ 55 og 61.
- SAMSIK, Vejledning til NIS 2-loven, juni 2025: s. 30, vejledning og ikke et lovkrav.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Tag den leverandør, I forudbetaler mest til, og læs de seneste årsrapporter inden næste fornyelse. Vil I se den samlede afhængighed, er det et naturligt næste skridt.
Læs også: De aftaler, der reelt binder jer · Koncentrationsrisiko i IT-udgiften
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Jurisdiktions- og afhængighedsvurdering hos Nielco IT
