Ja, at købe sammen er ikke forbudt i sig selv, og det kan give mindre virksomheder bedre vilkår. Det farlige er at aftale, hvad I hver især vil betale, eller at udveksle priser og planer uden for en reel fælles ordning. Reglerne er værd at kende, før I begynder at tale sammen.
Teksten forenkler reglerne og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Den bygger på konkurrenceloven og på Kommissionens retningslinjer fra 2023, som er EU-retlig vejledning og ikke dansk lov. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ingen særlig vejledning om indkøbssamarbejde på sin vejledningsside, og vi har ikke set, om styrelsen følger retningslinjerne. Teksten omtaler varer flere steder, og at den også dækker software, er vores læsning. Skal I i gang med et konkret samarbejde, er det et spørgsmål til advokat.
Hvad reglerne siger
Konkurrencelovens § 6 forbyder aftaler, der tilsigter eller medfører en begrænsning af konkurrencen. Et af lovens eksempler er at fastsætte købs- eller salgspriser eller andre forretningsbetingelser. Det gælder også samordnet praksis, altså at I retter jer efter hinanden uden en egentlig aftale. Forbudte aftaler er ugyldige.
Kommissionens retningslinjer om fælles indkøb nuancerer billedet:
- Formålet er normalt køberstyrke, og det kan give mindre virksomheder bedre vilkår (pkt. 275).
- Når købere reelt køber sammen, altså forhandler og indgår aftale med en leverandør, har det normalt ikke et konkurrencebegrænsende formål (pkt. 278).
- Der skal skelnes fra indkøbskarteller. Også at dele følsomme oplysninger om egne indkøbsplaner eller forhandlinger uden for en egentlig ordning kan være det (pkt. 279 og 281).
- Tegn på en lovlig ordning er, at leverandøren ved, at der forhandles for flere, og at samarbejdet står i en skriftlig aftale (pkt. 282). En skriftlig aftale beskytter dog ikke alene.
- Det er usandsynligt, at der er markedsstyrke, hvis medlemmerne tilsammen har højst 15 % på både indkøbs- og afsætningsmarkederne. Over det kræves en konkret vurdering (pkt. 291 og 292). Tallet er markedsandel og siger intet om pris.
For de fleste mindre virksomheder er markedsstyrke næppe problemet. Det egentlige problem er, hvad I taler om, og hvordan I gør det.
Tre former
Koncernen. Indkøb inden for samme koncern er noget andet end samarbejde mellem uafhængige virksomheder. Grænsen er ikke belyst nærmere i vores kilder, så bed en advokat om at se på det, hvis ejerskabet er delt eller kompliceret. Spørgsmålet om at samle eller dele aftaler står i Flere selskaber: saml aftalerne eller forhandl hver for sig?.
Brancheforeningen. En forening kan tale om generelle krav til systemer, og den kan samle en gruppe, der vil købe sammen. Her skal I være varsomme. Styrelsens vejledning fra november 2025 om kommunikation i brancheforeninger advarer om ensretning af medlemmers adfærd. Vi har kun læst landingssiden, men pointen er enkel nok: tal ikke om, hvad I hver især betaler, eller hvad I vil gøre.
Indkøbsfællesskabet. Et egentligt fællesskab har en aftale, en forhandler og en leverandør, der ved, hvem der forhandles for. Det kan være et fælles selskab, en andelsforening, en aftale eller én repræsentant, der forhandler for flere. Det er den form, retningslinjerne beskriver bedst. Fællesskabet kan være til et enkelt system, fx et branchesystem, hvor der er få leverandører. Se Branchesystem med få leverandører.
Hvad der skal stå klart, før I går i gang
Spørg først, om I reelt køber det samme. Fælles købekraft forudsætter fælles behov. Forskellige versioner, integrationer og krav gør aftalen sværere end regnestykket, og en fælles aftale kan binde jer på en måde, som en enkelt aftale ikke gør. Følgende punkter hører til i en skriftlig aftale, som jeres advokat ser på:
- Hvem er med, og hvad køber fællesskabet?
- Hvem forhandler, og hvordan ved leverandøren det?
- Hvilke oplysninger deles, og hvem ser dem? Følsomme oplysninger bør kun samles hos den, der forhandler.
- Må medlemmerne købe andre steder?
- Hvad sker der, når et medlem træder ud eller bliver købt?
Det er værd at aftale hvem der bærer arbejdet. Nogen skal lave kravene og føre samtalen, og den rolle kan være den reelle pris.
Hvad I kan tale om, og hvad I skal holde for jer selv
Det er sitets forenkling af reglerne, og den erstatter ikke en vurdering.
Lavere risiko: generelle krav til et system, erfaringer med drift og hvilke leverandører der findes.
Højere risiko: hvad I hver især betaler, hvilke rabatter I har fået, hvad I vil byde, hvornår I vil forhandle og hvem I vil vælge fra. Det sidste gælder særligt, hvis I er konkurrenter. At aftale, at ingen af jer køber af en bestemt leverandør, er noget, I skal have talt med en advokat om først.
Bliver samtalen ved et møde i foreningen pludselig til noget af dette, så sig fra, og få det noteret.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Et indkøbsfællesskab kræver en aftale, en person, der fører ordet, og koordinering af krav og tidsplaner. Det kræver desuden juridisk gennemgang. Sæt arbejdet op som timer pr. deltager, og læg det ind i forarbejdet. Vi kan ikke sige, om fællesskabet giver bedre vilkår, så regn ikke en gevinst ind på forhånd.
At lade være koster den køberstyrke, I kunne have haft. Er jeres behov forskellige, koster det intet. Kan to virksomheder ikke blive enige om kravene, er det et svar. Sammenhold koordineringens timer med aftalens størrelse.
Det skal I lade være med
- At udveksle priser uden en ordning · det kan i sig selv være problemet.
- At aftale, hvad I hver især vil betale · det er det, loven nævner først.
- At skjule fællesskabet for leverandøren · ordningen skal være åben over for den.
- At gå i gang uden juridisk gennemgang · de konkrete grænser kræver en vurdering.
Det skal regnestykket kunne vise
- ☐ Fælles behov og de forskelle, der skal bæres.
- ☐ Timer pr. deltager.
- ☐ Binding i den fælles aftale.
- ☐ Hvad der sker ved udtræden.
- ☐ Advokatens vurdering, med dato.
Kilder
- Konkurrenceloven, LBK nr. 1150 af 3/11 2024, § 6: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1150
- Kommissionens horisontale retningslinjer, EUT C 259 af 21/7 2023, kapitel 4: http://publications.europa.eu/resource/cellar/ce0f1cb3-278e-11ee-839d-01aa75ed71a1.0003.03/DOC_1
- Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, vejledninger: https://kfst.dk/konkurrenceforhold/vejledninger/
- Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, kommunikation i brancheforeninger, 12. november 2025: https://kfst.dk/vejledninger/2025/20251112-vejledning-om-kommunikation-i-brancheforeninger-og-konkurrencereglerne
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Afklar, om jeres behov reelt er ens, før I taler med andre. Er de det, så tal med en advokat, før I deler tal.
Læs også: Standardvilkår · Konkurrenceretten for købere
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Exit-plan og exit-rådgivning hos Nielco IT
