Om I kan kræve nedslag, afhænger af, hvad aftalen lovede: et bestemt produkt, en bestemt funktion eller blot den til enhver tid gældende tjeneste. Har leverandøren lovet funktionen, står I stærkere. Har I købt en tjeneste, leverandøren må ændre, kan svaret være, at I intet kan kræve.
En dansk afgørelse om nedslag for en fjernet funktion i software mellem virksomheder kender vi ikke. Artiklen bygger derfor på kontrakternes ordlyd, set 7. november 2026, og den forenkler. Den er ingen juridisk rådgivning, og vil I rejse et krav, så tal med en advokat.
Tre typer løfter
Et bestemt produkt. Aftalen eller bilaget beskriver, hvad I får, gerne med funktioner og version. Fjernes noget af det, er det en afvigelse fra det aftalte.
En funktion i et bilag eller tilbud. Funktionen står et sted, men ikke nødvendigvis i kontrakten. Så afgør rangordenen, hvad der gælder. Hvad gælder: tilbuddet, vilkårene eller mailen? beskriver det spørgsmål. En demo eller en mail fra sælgeren er svagere end et bilag, og vi har ingen kilde, der siger præcis hvor meget.
Den til enhver tid gældende tjeneste. Nogle abonnementer beskriver ydelsen ved at henvise til en webside eller dokumentation, der opdateres løbende. I har så købt adgang til det, tjenesten er, når I bruger den. Kombineret med en ret til ensidige ændringer er der lidt at stå på. Klausulen læses med de tre spørgsmål i Klausulen om ensidige ændringer.
Find derefter det, der står om ændringer af funktioner. Nogle vilkår lover, at tjenesten ikke forringes væsentligt i perioden. Det er et vigtigt ord, og det er her, en tvist vil stå.
Fra fjernet funktion til penge
Skriv ned, hvad der er sket, før I kræver noget. Fire spørgsmål hjælper.
- Hvad er fjernet eller flyttet? En funktion kan være slettet, sat bag en dyrere pakke eller erstattet af noget andet. Den midterste form kan ligne en prisstigning, fordi I skal købe mere for at få det samme.
- Hvad brugte I den til? Dokumentér, hvilke processer der er berørt, og hvor mange brugere.
- Hvad koster det? Ekstra arbejde, tilkøb, tilpasning og tab af en integration. Tal fra jeres egen drift er det stærkeste, I har.
- Hvad betaler I for? Er prisen delt op, er det nemmere at pege på, hvad funktionen var værd. Står der én pris for en pakke, er det sværere, og I må argumentere ud fra forskellen i værdi.
Hvordan ordet nedslag passer på et abonnement, har vi ingen kilde på, så brug det med forsigtighed. I praksis kan det ende som en forhandling. En reduktion af prisen, en kreditnota, en ret til at nedjustere eller et tilkøb uden betaling er alle måder at få kompensation på, og ingen af dem er sikre.
Når det er alvorligt
Er funktionen central, kan spørgsmålet blive, om leverandøren har misligholdt aftalen. Misligholdelse foreligger, når en part ikke opfylder rigtigt, og ifølge lex.dk kan den anden part hæve, når misligholdelsen er væsentlig. Vurderingen er konkret, og ingen dom om IT-aftaler indgår i vores kilder. Det er en stor beslutning og kræver advokat. Se Væsentlig misligholdelse.
Standardaftaler kan indeholde egne regler om, hvilke beføjelser I har, og begrænsninger i ansvar. Læs dem, før I skriver til leverandøren.
Det, I kan skrive ind på forhånd
Er aftalen til forhandling, kan følgende ønsker lukke hullet:
- En liste over de funktioner, der er afgørende for jer, i et bilag.
- Et løfte om, at de ikke fjernes eller flyttes til en anden pakke i perioden.
- En ret til at reducere prisen eller opsige uden vederlag, hvis det alligevel sker.
- Et varsel, der er langt nok til, at I kan nå at tilpasse jer.
Bilag XI til Kommissionens cloudhenstilling, (EU) 2026/2394, er en brugbar model, selv om den er ikkebindende. Ændringer kræver gensidigt samtykke, medmindre de gavner kunden eller følger af ny ufravigelig lovgivning, og en kunde, der rammes af brud, kan gå uden ekstra omkostninger og kræve erstatning. De fleste standardaftaler vil ikke indeholde bestemmelserne, og leverandøren er ikke forpligtet til at tage dem ind.
Køber I på standardvilkår, kan listen stadig bruges internt. Skriv de funktioner op, I ikke kan undvære, og tjek hvert år, om de er i samme pakke.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
Listen over kritiske funktioner kræver et par møder med dem, der bruger systemet. IT holder øje med leverandørens meddelelser, og økonomi læser fakturaen mod pakken. Sker det, kræver en sag dokumentation, tid hos jurist og måske hos den, der forhandler.
Gør I intet, kan I ende med at betale det samme for mindre, eller betale mere for det, I havde. Regn begge veje med jeres egne tal, og hold dem op mod prisen for at gå, for en lille forringelse er sjældent værd en flytning, mens flere små kan være det.
Det skal I lade være med
- At bruge ordet misligholdelse i første mail · det er et stort ord med konsekvenser, og jurist bør se det.
- At stole på en demo · få det, der er vigtigt, ind i et bilag.
- At betale for et tilkøb uden at notere forbehold · så kan det se ud, som om I har accepteret.
Det skal regnestykket kunne vise
- ☐ Hvad aftalen reelt lovede.
- ☐ Hvad funktionen blev brugt til, og af hvor mange.
- ☐ Ekstra arbejde og tilkøb, i jeres egne tal.
- ☐ Hvilken kompensation I beder om.
- ☐ Prisen for at gå i stedet.
Kilder
- Kommissionens Henstilling (EU) 2026/2394, bilag XI: ikkebindende.
- DI Handel, Må jeg ændre min B2B-kontrakt, når omkostningerne stiger?, 21. maj 2026: ændring kræver samtykke, skrevet til sælgere af varer.
- Den Store Danske, kontrakt: leksikon.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Skriv de fem funktioner op, I mindst kan undvære i jeres vigtigste system, og find ud af, hvor de står i aftalen.
Læs også: Betaler I for funktioner, I ikke bruger? · Produktet udgår
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Exit-plan og exit-rådgivning hos Nielco IT
