En benchmark kan vise, om jeres pris ligger skævt i forhold til sammenlignelige aftaler, og den er mest brugbar i lange aftaler, hvor et skifte er dyrt. Den er derimod en svag målestok, når ydelserne er forskellige. Regn den som et argument i forhandlingen, og skriv modellen ind i aftalen, hvis den skal have virkning.
En benchmark er en sammenligning af jeres pris eller vilkår med et udsnit af andre aftaler, typisk lavet af en tredjepart. Hvor godt sådanne sammenligninger holder ved softwarefornyelser, har vi ingen uafhængig kilde til, og artiklen gengiver ingen markedsniveauer.
Hvad NJORD siger
NJORDs vejledning om IT-kontrakter peger på, at en dyr vej væk taler for en lang aftale, og at aftalen da også bør give mulighed for at justere prisen, fx årligt efter et indeks eller efter benchmarking. Benchmarking kan efter guiden beskytte kunden, når skiftet er dyrt, og er særligt relevant i lange driftsaftaler.
Guiden er udateret og omtaler ikke priser på software som abonnement. Overførslen dertil er vores vurdering. Den grundlæggende tanke kan bruges: når I ikke kan true med at gå, skal aftalen have en anden måde at holde prisen på plads.
Hvad en benchmark kan vise
- At jeres pris pr. enhed ligger højt eller lavt i forhold til et udsnit.
- At jeres sammensætning af ydelser afviger.
- At en post i aftalen er blevet dyrere i forhold til det, den dækker, efterhånden som aftalen er ældet.
Det sidste er mest interessant i lange driftsaftaler, hvor prisen blev sat for år tilbage, og hvor teknologi og arbejde har ændret sig.
Hvad der ikke kan sammenlignes
En pris er aldrig alene. To aftaler om “drift” kan rumme vidt forskelligt arbejde. Disse forhold gør sammenligningen vanskelig:
- Omfang. Hvad der er med i prisen: support, svartider, sikkerhed og rapportering.
- Volumen. En aftale med flere brugere har andre vilkår end en lille.
- Løbetid. Bindingen indgår i prisen.
- Kanal. Købt direkte, gennem partner eller som del af en større aftale.
- Vilkår. Ansvar, ophør og nedjustering har en værdi, der ikke står på fakturaen.
- Tidspunkt. Aftaler fra forskellige år har forskellige forudsætninger.
For standardsoftware med offentlig prisliste giver en benchmark sjældent noget nyt. Her er det lettere at sammenligne med prislisten og med et tilbud fra en anden forhandler. Forskellen på en benchmark og konkurrerende tilbud er, at tilbud svarer på jeres egne krav i dag, mens en benchmark ser bagud på andres aftaler. Har I mulighed for begge dele, er tilbud det stærkeste, fordi det er noget, I kan købe.
Hvor tallene kommer fra
Spørg altid, hvordan sammenligningen er lavet:
- Hvem har leveret tallene, og har den part noget at sælge?
- Hvor mange aftaler indgår, og hvor gamle er de?
- Hvordan er forskelle i omfang og volumen justeret?
- Hvem har valgt sammenligningsgruppen?
- Må I vise resultatet til leverandøren?
Tal, der er offentlige på en leverandørs eller rådgivers side, er ofte partsindlæg. De kan give en idé. De kan sjældent bære en forhandling, og rabatsatser fra den slags kilder bruger vi ikke på dette site.
Sådan skrives en benchmark ind i en aftale
Skal en benchmark have virkning, må aftalen sige, hvad der sker. I kan ikke regne med, at leverandøren sætter prisen ned, fordi en rapport siger noget. Følgende punkter skal afklares, og ordlyden er et spørgsmål til jurist:
- Hvornår: hvor ofte og tidligst hvornår, fx efter et bestemt antal år.
- Hvem: en uafhængig part, begge kan acceptere.
- Hvad: hvilke ydelser, og hvilken sammenligningsgruppe.
- Omkostning: hvem betaler for undersøgelsen.
- Følge: hvad sker der ved en afvigelse, fx forhandling, prisjustering inden for en ramme eller ret til at gå.
- Fortrolighed: hvordan den, der laver benchmarken, får adgang til jeres aftale.
Vi anbefaler ingen bestemte grænser. Hvad der er en rimelig afvigelse, må I selv vurdere med jeres jurist.
Klausulen kræver forhandlingskraft for at komme ind, og det er nemmest ved indgåelsen. Under en løbende aftale kan den indgå som del af en forlængelse. Mindre kunder på standardvilkår får den sjældent, og for dem er konkurrerende tilbud og kanal mere realistiske veje. Læs Standardvilkår: kan en mindre kunde overhovedet forhandle?.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
En benchmark kræver, at I kan beskrive jeres ydelser og tal, og at nogen laver sammenligningen. Det er en engangspost, og den er kun umagen værd, når aftalen er stor og lang. Læg arbejdet ind i forarbejdet med en lav og en høj vurdering. Sammenhold med det, I kan flytte. Er der ingen klausul, er resultatet et argument og ikke en ret.
Undlader I i en lang aftale at have en måde at efterprøve prisen på, kan den glide væk fra, hvad ydelsen er værd, uden at nogen opdager det. Det kan indgå som en risiko i ord i regnestykket, for vi kan ikke sætte tal på, hvor ofte det sker.
Det skal I lade være med
- At købe en benchmark til en standardlicens · prisliste og tilbud siger mere.
- At bruge tal uden at vide, hvor de kommer fra · leverandøren spørger.
- At regne en benchmark som en besparelse · den er et argument.
- At sammenligne uden at justere for omfang · så sammenligner I noget forskelligt.
Det skal regnestykket kunne vise
- ☐ Hvilke ydelser der er sammenlignet.
- ☐ Kilde, antal og alder på sammenligningen.
- ☐ Hvad aftalen siger om følgen af en afvigelse.
- ☐ Hvad benchmarken koster, og hvem der betaler.
Kilder
- NJORD for FDIH, Guide: IT-kontrakter: https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/01-analyser/digital-handel/temaer/jura/it-kontrakter.pdf
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Find ud af, om jeres største aftale rummer noget om prisjustering. Står der intet, og er der flere år tilbage, er næste fornyelse stedet at tage det op.
Læs også: Hvilket indeks? · Prisregulering i IT-aftaler
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Exit-plan og exit-rådgivning hos Nielco IT
